Husregler

Støj i ejendommen, herunder musik

Det er forbudt at støje og spille musik, så andre beboere generes. Høj musik og støj fra håndværksarbejde må ikke forekomme i tidsrummer kl 22.00-07.00 på hverdage og mellem kl. 24.00-10.00 natten efter fredag og lørdag.

Deltagelse i arbejdsdage

Andelshavere skal deltage i to arbejdsdage per år. Udeblivelse fra arbejdsdage koster 650 kroner per udeblivelse. Der afholdes i alt fire arbejdsdage pr år.

Husdyr

Der skal søges om tilladelse til at holde større husdyr (fx hund og kat). Tilladelsen gives skriftligt af bestyrelsen under forudsætning af, at husdyret føres i snor på trapper og i gård, samt at dette i øvrigt ikke er til gene for ejendommens beboere.

Kælderrum og loftrum

Kælderrum og loftrum skal være forsynet med hængelås og skal ryddes ved fraflytning. Såfremt der ikke er ryddet 8 dage efter fraflytning, vil arbejdet blive udført for den fraflyttedes regning.

Affald

Storskrald må ikke henstilles ved affaldscontainere, men stilles i det dertil indrettede skur. Byggeaffald må ikke stilles til storskrald.

Rygning på fællesarealer

Det er forbudt at ryge på alle indvendige fællesarealer, herunder opgange, inkl. bagtrapper, loftet, tagterassen (indvendigt) m.v.

Gården

Gården er fælles med de andre andelsforeninger og har egne vedtægter samt ordensreglement. Spørgsmål rettes til gårdlauget (gennem bestyrelsen).

Regler for tagterrassen

1. Andelsforeningens husorden, herunder støjregler, gælder også på tagterrassen. På hverdage samt søndag må tagterrassen benyttes til kl. 22.00. Fredag og lørdag må tagterrassen benyttes til kl. 24.00. Bestyrelsen understreger at tagterrassen IKKE er et festlokale.

2. Tagterrassen kan IKKE bookes eller reserveres. Planlægger du et arrangement med 8 personer eller flere SKAL du underrette bestyrelsen via email på forhånd (ABthorsgade@googlegroups.com). Dog må man af hensyn til andre beboere maksimalt have et selvskab på 15 personer.

3. Gasgrillen er til fri afbenyttelse og SKAL rengøres efter brug. Manual findes ved grillen. Der må IKKE benyttes almindelig grill pga. brandfare.

4. Husk at stille gasflasken til gasgrillen ind i fælleslokalet efter brug for at undgå eksplosionsfare pga. direkte sollys.

5. Efterlad tagterrassen i pæn og opryddet stand efter brug. Fjern affald og vask op og gør rent efter dig.

6. Tagterrassen og reglerne er skabt med henblik på at have et sted til socialt samvær i foreningen.

7. Ved gasmangel, akutte skader eller lignende kan bestyrelsen kontaktes.